Julehandel for hundre år sidan
Julehandelen på Sandane har lange tradisjonar.
Ein kikk i det som i 1922 var lokalavisa for Gloppen og Breim, bygdebladet Nordfjord, gjev oss eit innblikk i kva tilbod det var til dei handlande på den gamle strandstaden den gongen.
Fekk tak i det aller meste
Etter at dampskipsekspedisjonen blei flytta frå Laberget i Ødvenfjæra til Sandbuhola på nordsida av Sandanebukta i 1881, skjedde det meste av utviklinga knytt til handel og næring langs det som i dag heiter Nordstrandsvegen. Dei neste tiåra kom fleire nye forretningar til, og Sandane voks etter kvart fram som den leiande handelsstaden i Sogn og Fjordane.
Artikkelen held fram under annonsen.
Annonsane frå desember 1922 fortel at ein fekk tak i det aller meste av det ein trengde i det daglege og til jul, i kommunesenteret: kjøt og fisk, kolonialvarer og kaker, leiketøy og bøker, jernvarer og ur, julegodt, julepynt og julehefte, frakkar, sko og dressar, ski og skøyter og julegåver av mange ulike slag.
Julebord
Som vi ser i annonsen til O. Skrivervik, som dreiv assortert landhandel på Øyrane, hadde ordet «julebord» ei heilt anna tyding då enn no. Julebord var bordet butikkeigarane sette fram og plasserte julevarene på i byrjinga av desember. Skarstein-butikken hadde i mange år eit eige rom som berre var ope før jul. Der stod julebordet.
Julehandelen hadde på mange måtar meir glans over seg den gongen. Det var svært avgrensa med pengar blant folk, og skilnaden mellom kvardag og høgtid var mykje større då enn no. Ein hadde lite i det daglege, men til jul kosta ein på seg det ein tykte ein kunne ta seg råd til.
Dåm av høgtid
I 1922 var bil noko berre dei aller færraste hadde. Når ein skulle på julehandel på Sandane frå grendene kring, var hest og slede, eventuelt vogn, framkomstmiddelet.
Det kunne ha dåm av høgtid over seg når far sala på hesten, inviterte mor om bord i sleden og dei la av garde i retning Sandane og forretningane med «assorteret utvalg».